Gymnastik
Musikken kom ind i kvindegymnastikken i 1930’erne, men først efter krigen
blev den inddraget over hele linjen. I De Danske Gymnastikforeninger´s
analer står 1956 som det første år, hvor musikledsagelse til herregymnastik
er taget i brug. Det var i Sorø. Agnethe havde allerede 14 år gammel brudt
med kommando-gymnastikken og introduceret musikledsagelse i Hundborg
Gymnastikforening i 1948/49.
|
Agnethe 11 år. |
Selv begynder hun tidligt at gå til gymnastik i Hundborg Gymnastikforening. Senere som voksen dyrker hun Aerobic, der kommer til os fra USA i 70'erne. I 80'erne hedder det ofte Workout.
Purung spiller hun til bal og folkedans. Med jazz-gymnastikkens indtog i
1960’erne nærmer gymnastikken sig dansen og Agnethe tager med kyshånd mod de
nye strømninger og indfører dem i fritidsundervisningen.
Da Danmarks Radio engang i 70’erne stoppede med morgengymnastik, skrev Agnethe
til daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard og argumenterede for at
programmet blev genindført. Ritt Bjerregaard svarede, at det ville ske.
Hjemme indgår legemsøvelser som start på dagen. I perioder suppleres med
tennis, løb og som pensionist med rosport i Skanderborg Roklub.
Hundborg Gymnastikforening
Ane Førgaards overgangshypotese.
Da Ane ikke kan genkende en eneste på billedet med Agnethe i den prikkede
kjole - altså ud over Agnethe - betvivler hun, det er et hold fra Hundborg
Gymnastikforening. Det støttes af, at flaget ikke bærer foreningens navn, som
tilfældet er med andre Hundborg hold.
Ane siger videre: Jeg husker det, som noget specielt, at vi havde musik med.
Min moster Karen Margrethe Jespersen var leder i mange år, da var der ingen
musik til. Hun ledede under krigen, også Snoghøj gymnastik. Jeg har altid gået
til gymnastik. Jeg tror musikken kom med Agnete.
Efter hvad jeg kan se, er billedet [med Agnethe i den prikke kjole] taget på Sjørring Volde. Jeg kan huske en periode mellem ingen musik og musik til øvelserne, hvor pianisterne blev brugt flere steder. De var kun med de sidste gange før opvisningen og spillede til opvisningen flere steder ved samme opvisning. Min søster, som er ni år yngre end jeg, husker også, at man kun havde musik de sidste gange før opvisningen.
Om tyskertiden fortæller Ane til “Thy i Bevægelse”:
Min far havde en stor jernbolt, som han låste ladedøren med, da de tyske
soldater gerne ville ind og se pigerne lave gymnastik, hvilket far absolut
ikke ville tillade. Om sommeren var der sommerfest i Dybdalsgave. Der var
lagt trægulv i Gryden, som vi kaldte den, så kunne publikum sidde på
skrænterne at se på. Det var meget vigtigt i disse år, at man viste de
rød-hvide farver. Småpigerne havde skiftevis røde og hvide sløjfer i håret;
mens vi med fanen i spidsen sang »Vi er børn af sol og sommer« Festen
begyndte altid med ringridning med masser af flotte ryttere og fint pyntede
heste. Så var der gymnastik, tovtrækning mellem land og by, korsang,
dilettant og folkedans. Det var en fest, som vi glædede os til hele
året, og hvor vi også fik én af sommerens sjældne is til 15 eller 25 øre.
Verner Sunesen, som var med til gymnastik i laden hjemme hos Ane under krigen,
husker også begyndelsen på denne måde. Han henviser til en bog “ Thy i
bevægelse - Idræt i 100 år” -
Link. Også Inger Rasmussen, Hundborg, konservatorieuddannet støtter hypotesen.
Hun spillede selv til gymnastik første gang i Hurup 1953. Ingers bror, Jørgen
Andersen fortæller til “Thy i Bevægelse”, hvorledes det begyndte efter krigen
med musik til opvisningerne.
Verners anekdote: “En vinterdag var Agnethe væltet med kælken omme i Dybdalsgave og slået
knæet ret så slemt. Hver dag hentede jeg hende og trak hende i skole på min
egen kælk, indtil hun var rask igen”
Thisted Amts Gymnastikforening
I en lejlighedssang til hendes 50års dag lyder et vers således:
På Snoghøj man skolede hendes krop
til træning med en elitetrop.
Til Norge hun førte et hold afsted;
på dem mon hun tænkte, som ej var med?
Landsstævne Odense 1954
I 22.-25. jul 1954 afholdtes det 13. Landsstævne i Odense med 13.000 deltagere. Det strækker sig over fire dage og tiltrækker et enormt antal tilskuere. Hundborg Gymnastikforening var stærkt repræsenteret.
|
22. juli 1954. Indmarch. Agnethe midt på fløjen. Der er 13.000
gymnaster fra hele landet.
|
1954. Landsstævne Opvisning. Agnethe midtfor på fløjen. |
|
2000. Agnethe, 16 år som instruktør for et kæmpehold i Skanderborg |
Ældre i Bevægelse 1994-2010
Som pensionist tager Agnethe mod en lokal opfordring fra "Ældre i Bevægelse", der gerne vil have hende som frivillig instruktør. Foreningen kender hende fra hendes aktive deltagelse i Skanderborg Roklub. Det bliver til 16 aktive år som leder af et gymnastikhold, der nærmer sig 100 deltagere og det største nogensinde i byens historie. Det er hendes evne til at sammensætte musik og øvelser, der gør hendes gymnastik så medrivende. Agnethe startede som ung med at komponere klavermusik til øvelserne og sluttede med at komponere bevægelser til udvalgte musikstykker, der skulle være taktfaste og iørefaldende. I pauserne spiller hun til danske sange; ikke sært at deltagerantallet vokser og vokser og byens største hal må tages ind til formålet.
Horsens Folkeblad, 2000:
… Ja, kom så! Armene skal svinges helt op til loftet.. Husk at bøje i
knæene, når I bukker jer frem over. Ja, det er flot, rigtigt flot og
igen... I konkurrence med båndoptageren, der spiller en tempofyldt
country og western melodi, råber Agnethe Thomsen sine instruktioner ud
over hallen på Niels Ebbesen Skolen. Også denne onsdag formiddag er
ordene rettet til de ca. 70 pensionister, der uge efter uge møder op til
et par timers gymnastik, dans, sang og socialt samvær. “Ældre i
bevægelse" hedder det, ja, det tør siges. Der bliver gået til den og det
selv om deltagernes dåbsattester afslører, at de allerfleste er et sted
mellem 60 og 82 år. Iført praktisk træningstøj, står de ude på gulvet og
svinger, strækker, vrider og ruller sig som en flok vårharer. Sveden
springer, men lysten og glæden ved at bevæge sig og gøre gymnastik er
tydelig. De ser faktisk ud til at nyde Instruktør Agnethe Thomsen (med
ryggen til) styrer med kærlig og faglig hånd pensionisterne gennem en
times gymnastik hver onsdag dag. (Foto: Morten Marboe)…
Den 66-årige instruktør, der har beskæftiget sig med gymnastik gennem et helt liv, véd med sikkerhed, hvad det er for muskler, som skal have en hjælpende hånd, når alderdommen melder sig. I en stiv klokketime herser hun med deltagerne, der villigt følger hendes mindste vink. Og anstrengelserne giver pote, får vi at vide i pausen, der tilbringes over en kop kaffe eller medbragt saftevand, inden det igen går løs med folkedans inde i hallen.
Den 66-årige instruktør, der har beskæftiget sig med gymnastik gennem et helt liv, véd med sikkerhed, hvad det er for muskler, som skal have en hjælpende hånd, når alderdommen melder sig. I en stiv klokketime herser hun med deltagerne, der villigt følger hendes mindste vink. Og anstrengelserne giver pote, får vi at vide i pausen, der tilbringes over en kop kaffe eller medbragt saftevand, inden det igen går løs med folkedans inde i hallen.
Agnethe Thomsen indtager sin plads på scenen, hvorfra hun skal dirigere tropperne. Allerede inden Elvis Presly går i gang med »Falling in love with you....« på båndoptageren, er al snert af tvivl om Agnethe Thomsens kvalifikationer som »ny« instruktør fejet af banen. Gymnasterne er vilde med hende.
Agnethe Thomsen overtager de godt opvarmede gymnaster. De næste 25 minutter bliver tempoet for alvor skruet i vejret, og der bliver taget ved.
Agnethe
De fleste unge piger har gået til gymnastik hos Nethe. I seks år fra
1950-1956 er hun delingsfører i Hundborg Gymnastikforening; hvert år med
tre hold til ugentlig træning. De fleste har også fået syet tøj hos
Agnethe. Hun driver systue sammen med storesøster Ruth - de første fire
år som elev; derefter som udlært dameskrædder. En del har også taget
klaverundervisning hos Agnethe. Og alle har gået til bal med hende ved
klaveret. Hun er fjorten år, da hun er ude første gang som balpianist i
Hundborg Trio.
Nethe selv er ikke gammel, førend hun går til gymnastik. På det øverste gymnastikbillede er hun ikke mere end 11 år. Det er fra Dybdalsgave og der er ingen tyskere, så året må være 1945. I 1949/50 føler hun og foreningen, at hun er fuldt kapabel til at lede et gymnastikhold selv og året efter i 1951 får hun sit første delingsførerkursus på Snoghøj Gymnastikhøjskole. Fordi hun er så god til at sætte musik til øvelserne, forærer højskolen hende et gratis ophold året efter i 1952 mod at hun vil spille til træningen. Begge dele, gymnastik og musik får hun brug for i næstfølgende år, hvor hun optages på Støvring Højskole 1953 som både elev og lærerinde. Det er hos forstander Poul Grosbøll. Det er den Grosbøll, der 1980 bliver præst ved Thorsted og Hundborg Frimenigheder her i Thy.
Efter seks år slutter hun som delingsfører i Hundborg Gymnastikforening
med at lede et elitehold for Thisted Amts Gymnastikforening. De turnerer
lande og riger rundt og 1. juli 1956 drager de på tourné i Norge. En
tourné formidlet af venskabsbyerne Thisted og Skien. En begivenhed, der
fejres 50 år senere.
Hanne
Når talen falder på Agnethe og gymnastik kan man ikke lade være med også
at tænke på og nævne Hanne, vor sønnedatter. Hun er 14 år (2021); er
lige begyndt på High School. Dels er hun Agnethes øjesten, har arvet
hendes hoved og sind, spiller klaver som hende. Hun arver også sin
farmors lange ben og atletiske skikkelse. Hun løber som en stormvind;
hurtigere end nogen og så er hun ligeså skarp i hovedet.
![]() |
20. Nov. 2021. 1st Hanne Thomsen (827), Montgomery, first division
III Champ
27. Nov. 2021 vandt hun CIF-State Cross Country Championship. |
Thomas
Hanne slægter sin storebror Thomas på. Han kan både løbe og springe. Hans styrke er forhindringsløb. På High School og College var han altid en sikker vinder.
Press Democrat; Thomas Thomsen: Full Speed Ahead 31. maj 2017 "Thomas Thomsen dominated the 110m high hurdles all season long,
until he stumbled in the North Bay League preliminary meet. Only a
scratch from another competitor allowed him to race on and this
weekend he will compete in the CIF State Track and Field meet in
Fresno for the first time."
|
Thomas Kirk Thomsen, Bachelor of Science (BS) in Computer
Engineering, Santa Cruz University
|
Welcome to my world
Won't you come on in?
Miracles, I guess
Still happen now and then
Won't you come on in?
Miracles, I guess
Still happen now and then
Source: LyricFind
Songwriters: John Hathcock / Ray Winkler
Kommentarer
Send en kommentar