Musik

 Absolut gehør, også kaldet perfekt gehør, er en evne til at bestemme en tonehøjde (frekvens) eller gengive en bestemt tone, ofte kammertonen, uden hjælp fra en referencetone. Det er kun ganske få mennesker – omkring 1 ud af 10.000 – der har absolut gehør; gruppen af mennesker, der har 'almindeligt' gehør er markant større. Re.: Wikipedia.

Agnethe

Agnethe, 13 år.
Agnethe arver absolut gehør efter sin far Thorvald. Peder Christian Poulsen Bach i Villerslev, Thorvalds bedstefar (1835-1883) var håndværker, men også spillemand; så langt tilbage kan evnen spores. I en lejlighedssang til hendes 50års dag lyder et vers således:

I Thyland der fødtes en pige-lil
og luften fyldtes med sang og spil.
De toner i øret straks trængte ind,
så pigen blev musisk og glad af sind.

Hun har spillet på klaver derhjemme siden hun var lille og fra hun er 9 (1943) bliver undervisningen mere metodisk og hun begynder at gå hos Ellen Fromholt i Thisted og får nu også musikteori. Hun kommer også med i et sangkor, der synger i Thisted Kirke. 

Da hun bliver 14 (1948) forlader hun Ellen Fromholt og fortsætter undervisningen hos den navnkundige organist Aksel Munk i Thisted. Her modtager hun også undervisning i spil på violin og harmonika. 

Undervisningen ophører da hun bliver 17, men nu har hun også fået erfaring som balpianist i Hundborg Trio. Her er hun med ude første gang som 14-årig og hun bliver fast pianist i perioden 1950-1956, dvs. indtil hun forlader Hundborg. Hun er begyndt at få egne klaverelever og hun underviser nu i børnekor i Thisted.

16 år gammel beder Hundborg Gymnastikforening hende bliver træner for et pigehold, en opgave hun fortsætter med indtil hun forlader Hundborg 22 år gammel i 1956. Hendes undervisning er bemærkelsesværdig, fordi hun indfører musikledsagelse til øvelserne - vel at mærke samstemt musik og bevægelse. Det er noget nyt. Det er også det, der skaffer hende et ekstra gratis højskoleophold på Snoghøj.

Hun kunne have valgt konservatoriet og musik som levebrød, men hun satsede på en anden passion, klæder og tråd. Først som håndværker, næst som underviser og til sidst som vejleder og inspiratør.

Kvartet på Snedsted Kro
Da hun forlader Hundborg bliver musik en hobby. Det giver hende mange glade stunder. Lidt tilfældigt får Anders Chr. N. Christensen øje på hende. Han er folklorist og arbejder ved Dansk Folkemindesamling og underviser på Syddansk Konservatorium & Skuespillerskole. Han får samlet en trio med Agnethe, Kristian Balle og Karl Skårup. Trioen spiller gamle danse på Snedsted Kro og flere andre steder. Disse danse bliver optaget og udgivet på CD og bånd og de spilles i Danmarks Radio. De er de absolut sidste musikere, der kan huske og ved, hvorledes de gamle Thy-danse skal spilles. Anders fortæller om det i sin bog "Vildspil og Nodespil".

Som pensionist påtager hun sig at lede et hold gymnaster for "Ældre i Bevægelse" her i Skanderborg. Hendes musikledsagelse gør øvelserne medrivende og holdet vokser og vokser og bliver det største i byen nogensinde. Det er musikken, der gør det. Hun passer øvelser og musik sammen så minutiøst at udførelsen ligesom forstærkes. Agnethe benytter iPOD og egen JBL-højtaler, der kan spille selv det største rum op. I pauserne spiller hun på flygel til gamle danske sange.

Som pensionist kan hun ikke nænne at afvise et par nabopiger og de får hver tre år hos hende med ugentlig klaverundervisning.

Færdighed opnås ikke uden øvelse - gehør eller ej. Nethes timer ved klaveret overstiger langt de titusinde; alene som balpianist blev det til mindst fem tusinde timer.

Hundborg Trio

Hundborg Trio. Rudolf på violin, Agnethe på Klaver og Valle på tromme. Valle synger også.


Agnethe spiller fast i Hundborg Trio fra hun er 16 til hun bliver 22 år og forlader Hundborg.
Gymnastikbal i Frøstrup forsamlingshus 1956. Kilde: Thy i Bevægelse.

Aarhus Folkemusikhus

Husker en dag i Aarhus Folkemindehus. Agnethe, Karl Skårup og Viggo Balle er mødtes for at spille Thydans. Karl Skårup improviserer på harmonikaen, som han plejer; Agnethe kæmper for at holde ham på takten. Dansegulvet er tæt pakket, pigerne hviner i hver svingom, der bliver trampet og sunget omkvæd. Og der bliver spillet med appel. Stemningen er intens. Så blev de afløst af en finsk gruppe, der spillede helt anderledes fint og korrekt, “Men hvor er det kedeligt” kommenterede Viggo Balle. Jo fint, men kedeligt og dansegulvet var og forblev tomt.


Agnethe har spillet til Thybal i Aarhus Folkemusikhus sammen med Viggo Balle og Karl Skårup som en "recap", men der er ingen billeder. Det her minder om det, så godt det lader sig gøre og uden Karl Skaarup. Kvarteten består af Kristian Bugge, violin, Kenneth Krak, harmonika, Malene D. Beck, klaver, suppleret med Esben Wolf på violin. Det giver da lidt af stemningen.

Støvring Højskole, Sommer 1953.

Glimt af et stort øjeblik.

Else og mig stod på den store bakke på skydebanen og sang (Jeg gik mig ud om Kvælden). Vi havde Snap [hunden] og Thorkild med.

Thorkild er forstander Poul Grosbølls søn på fem år. 

Thorkild har nydt godt af den lidt vemodige sang. Også for ham må det have været et stort øjeblik. Han bliver præst - en kontroversiel præst, der ikke tror på “himmelsk fjerkræ”. Det er kanske i dette hellige øjeblik, at Agnethe og Thorkild bliver åndsfæller; for åndsfæller det er/bliver de.

Faderen Poul Grossbøll bliver senere i 1980 præst i Thorsted og Hundborg frimenigheder.

Højdedraget

Agnethe sammen med Jens og Niels

Nethe underholder os om aftenen på sit Perzina klaver og spiller til sange ved festlige sammenkomster. Nethe har dejlige smalle langfingrede klaverhænder. Til sidst bliver fingrene dog for stive og vi tyr til streamet musik - ofte Irsk Folkemusik. Eksempler på den musik, vi henter hjem i stuen på den måde er beskrevet på en blog "Playlist" - Link.


Gymnastik

Agnethe, 16 år indfører musikledsagelse som noget nyt.

Agnethe leder og akkompagnerer til en opvisning i Dybdalsgave, Hundborg

Musikundervisning

Nethe får undervisning i harmonikaspil hos organist Aksel Munck.

Spillelærerinde

Agnethe giver klavertimer fra hun er 15 år og fortsætter med det, indtil hun fraflytter Hundborg 22 år gammel.

Pernille får undervisning 2010-2013

Bianca 2014-2017.

Hanne

Hanne arver Agnethes interesse og evne for musik. En evne, der kræver timer og timer at opøve.

"Blæsten går frisk over Limfjordens Vande" blev en kendingsmelodi, som altid indgik i sangrepertoiret til vore festlige sammenkomster og i "Højdedragets Sangbog" med udvalgte sange. Sangen beskriver naturen omkring Limfjorden og samspillet mellem vejret, lyset og landet.

Blæsten går frisk over Limfjordens vande


Blæsten går frisk over Limfjordens vande,
Rusker dem op til vågen flugt,
Jager dem mellem de favnede starnde,
Fylder med toner hver en bugt.
Og sømanden synger bag sit rat
På krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

Dagen står høj over Limfjordens vande,
Beredning og sundog krinklet vig!
Sallingland, Thyland og andre lande
Hilser hverandre med mågeskrig.
Og bonden går på sin egen agerjord
Med blikket forynget af luft og fjord.

Lyset slår blink over Limfjordens vande
Tindrer og ler i et stridigt spil.
Bølgerne kaster med flammende brande
Vikingedrømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
Og udve fjernt over verden strakt.

Længsel er saltet i Limfjordens vande
Her fik jeg fartens glød på kind,
Her blev med kølige stænk mod min pande
Viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
I kuling fra Hals og til Harboør.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Agnethe

En Kæntring