Absolut gehør, også kaldet perfekt gehør, er en evne til at bestemme en tonehøjde (frekvens) eller gengive en bestemt tone, ofte kammertonen, uden hjælp fra en referencetone. Det er kun ganske få mennesker – omkring
1 ud af 10.000 – der har absolut gehør; gruppen af mennesker, der har
'almindeligt' gehør er markant større. Re.: Wikipedia.
Agnethe
Agnethe, 13 år.
Agnethe arver absolut gehør efter sin far Thorvald. Peder Christian Poulsen Bach
i Villerslev, Thorvalds bedstefar (1835-1883) var håndværker, men også
spillemand; så langt tilbage kan evnen spores. I en lejlighedssang til hendes
50års dag lyder et vers således:
I Thyland der fødtes en pige-lil
og luften fyldtes med sang og spil.
De toner i øret straks trængte ind,
så pigen blev musisk og glad af sind.
Hun har spillet på klaver derhjemme siden hun var lille og fra hun er 9
(1943) bliver undervisningen mere metodisk og hun begynder at gå hos
Ellen Fromholt i Thisted og får nu også musikteori. Hun kommer også med
i et sangkor, der synger i Thisted Kirke.
Da hun bliver 14 (1948) forlader hun Ellen Fromholt og fortsætter
undervisningen hos den navnkundige organist Aksel Munk i Thisted. Her
modtager hun også undervisning i spil på violin og harmonika.
Undervisningen ophører da hun bliver 17, men nu har hun også fået
erfaring som balpianist i Hundborg Trio. Her er hun med ude første gang
som 14-årig og hun bliver fast pianist i perioden 1950-1956, dvs. indtil
hun forlader Hundborg. Hun er begyndt at få egne klaverelever og hun
underviser nu i børnekor i Thisted.
16 år gammel beder Hundborg Gymnastikforening hende bliver træner for et
pigehold, en opgave hun fortsætter med indtil hun forlader Hundborg 22
år gammel i 1956. Hendes undervisning er bemærkelsesværdig, fordi hun
indfører musikledsagelse til øvelserne - vel at mærke samstemt musik og
bevægelse. Det er noget nyt. Det er også det, der skaffer hende et
ekstra gratis højskoleophold på Snoghøj.
Hun kunne have valgt konservatoriet og musik som levebrød, men hun
satsede på en anden passion, klæder og tråd. Først som håndværker, næst
som underviser og til sidst som vejleder og inspiratør.
Kvartet på Snedsted Kro
Da hun forlader Hundborg bliver musik en hobby. Det giver hende mange
glade stunder. Lidt tilfældigt får Anders Chr. N. Christensen øje på
hende. Han er folklorist og arbejder ved Dansk Folkemindesamling og
underviser på Syddansk Konservatorium & Skuespillerskole. Han får
samlet en trio med Agnethe, Kristian Balle og Karl Skårup. Trioen
spiller gamle danse på Snedsted Kro og flere andre steder. Disse danse
bliver optaget og udgivet på CD og bånd og de spilles i Danmarks Radio.
De er de absolut sidste musikere, der kan huske og ved, hvorledes de
gamle Thy-danse skal spilles. Anders fortæller om det i sin bog
"Vildspil og Nodespil".
Som pensionist påtager hun sig at lede et hold gymnaster for "Ældre i
Bevægelse" her i Skanderborg. Hendes musikledsagelse gør øvelserne
medrivende og holdet vokser og vokser og bliver det største i byen
nogensinde. Det er musikken, der gør det. Hun passer øvelser og musik
sammen så minutiøst at udførelsen ligesom forstærkes. Agnethe benytter
iPOD og egen JBL-højtaler, der kan spille selv det største rum op. I
pauserne spiller hun på flygel til gamle danske sange.
Som pensionist kan hun ikke nænne at afvise et par nabopiger og de får
hver tre år hos hende med ugentlig klaverundervisning.
Færdighed opnås ikke uden øvelse - gehør eller ej. Nethes timer ved
klaveret overstiger langt de titusinde; alene som balpianist blev det
til mindst fem tusinde timer.
Hundborg Trio
Hundborg Trio. Rudolf på violin, Agnethe på Klaver og Valle på
tromme. Valle synger også.
Agnethe spiller fast i Hundborg Trio fra hun er 16 til hun
bliver 22 år og forlader Hundborg.
Gymnastikbal i Frøstrup forsamlingshus 1956. Kilde: Thy i
Bevægelse.
Aarhus Folkemusikhus
Husker en dag i Aarhus Folkemindehus. Agnethe, Karl Skårup og Viggo
Balle er mødtes for at spille Thydans. Karl Skårup improviserer på
harmonikaen, som han plejer; Agnethe kæmper for at holde ham på
takten. Dansegulvet er tæt pakket, pigerne hviner i hver svingom,
der bliver trampet og sunget omkvæd. Og der bliver spillet med
appel. Stemningen er intens. Så blev de afløst af en finsk gruppe,
der spillede helt anderledes fint og korrekt, “Men hvor er det kedeligt” kommenterede Viggo Balle. Jo fint, men kedeligt og
dansegulvet var og forblev tomt.
Agnethe har spillet til Thybal i Aarhus Folkemusikhus sammen med Viggo
Balle og Karl Skårup som en "recap", men der er ingen billeder. Det her
minder om det, så godt det lader sig gøre og uden Karl Skaarup.
Kvarteten består af Kristian Bugge, violin, Kenneth Krak, harmonika,
Malene D. Beck, klaver, suppleret med Esben Wolf på violin. Det giver da
lidt af stemningen.
Støvring Højskole, Sommer 1953.
Glimt af et stort øjeblik.
Else og mig stod på den store bakke på skydebanen og sang (Jeg gik
mig ud om Kvælden). Vi havde Snap [hunden] og Thorkild med.
Thorkild er forstander Poul Grosbølls søn på fem år.
Thorkild har nydt godt af den lidt vemodige sang. Også for ham må
det have været et stort øjeblik. Han bliver præst - en kontroversiel
præst, der ikke tror på “himmelsk fjerkræ”. Det er kanske i dette
hellige øjeblik, at Agnethe og Thorkild bliver åndsfæller; for
åndsfæller det er/bliver de.
Faderen Poul Grossbøll bliver senere i 1980 præst i Thorsted og
Hundborg frimenigheder.
Højdedraget
Agnethe sammen med Jens og Niels
Nethe underholder os om aftenen på sit Perzina klaver og spiller til
sange ved festlige sammenkomster. Nethe har dejlige smalle
langfingrede klaverhænder. Til sidst bliver fingrene dog for stive og
vi tyr til streamet musik - ofte Irsk Folkemusik. Eksempler på den
musik, vi henter hjem i stuen på den måde er beskrevet på en blog
"Playlist" -
Link.
Gymnastik
Agnethe, 16 år indfører musikledsagelse som noget nyt.
Agnethe leder og akkompagnerer til en opvisning i Dybdalsgave,
Hundborg
Musikundervisning
Nethe får undervisning i harmonikaspil hos organist Aksel Munck.
Spillelærerinde
Agnethe giver klavertimer fra hun er 15 år og fortsætter med det,
indtil hun fraflytter Hundborg 22 år gammel.
Pernille får undervisning 2010-2013
Bianca 2014-2017.
Hanne
Hanne arver Agnethes interesse og evne for musik. En evne, der
kræver timer og timer at opøve.
"Blæsten går frisk over Limfjordens Vande" blev en kendingsmelodi, som
altid indgik i sangrepertoiret til vore festlige sammenkomster og i
"Højdedragets Sangbog" med udvalgte sange. Sangen beskriver naturen
omkring Limfjorden og samspillet mellem vejret, lyset og landet.
Blæsten går frisk over Limfjordens vande
Povl Hamburger|Erik Bertelsen
Blæsten går frisk over Limfjordens vande, Rusker dem op til vågen flugt, Jager dem mellem de favnede starnde, Fylder med toner hver en bugt. Og sømanden synger bag sit rat På krydstogt fra Nordsø til Kattegat.
Dagen står høj over
Limfjordens vande, Beredning og
sundog krinklet vig! Sallingland,
Thyland og andre lande Hilser
hverandre med mågeskrig. Og
bonden går på sin egen agerjord Med blikket forynget af luft og fjord.
Lyset slår blink over
Limfjordens vande Tindrer og ler
i et stridigt spil. Bølgerne
kaster med flammende brande Vikingedrømmenes hvide ild. Og
ungdommen føler fjordens magt, Og
udve fjernt over verden strakt.
Længsel er saltet i
Limfjordens vande Her fik jeg
fartens glød på kind, Her blev
med kølige stænk mod min pande Viet til uro mit sejlersind. Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør I kuling fra Hals og til Harboør.
Profession Agnethes flersidede kunstneriske talent fandt virtuose afløb i tre professioner: Musik - Link Gymnastik - Link - Agnethe introducerede i 50’erne ny samstemt musikledsagelse. Nål og Tråd - Link - Agnethe perfektionerede i 60’erne et unikt pædagogisk system, der tillod unge piger at skære deres eget velsiddende tøj den første undervisningsdag. Social life - Link - Agnethe besad i tillæg social kompetance, bragt til nytte i tolv år som medlem af Skanderborg Kommunes Ældreråd, de otte som rådets formand. Fotoalbum 1957. Søndersiggaard. Det første billede af Agnethe og Lars Olav. Mindre end en halv snes bliver det til; samlet i et album på dette Link Liv og Levned Flere sider om Agnethe og hendes liv kan tilgås via menu i denne blog. Samtlige blogs har et fælles "Home" med tilgang til fortællin...
Agnethe beretter om en kæntring af robåd på Skanderborg Sø: Da “PARADISET” kæntrede. Søen rundt - mandag den 12. september 1994. Vi mødte op kl. 9 mandag morgen , vi var nok til en 2-åres og en 4-åres. Vejrmeldingen stod på regn og blæst , men da vi startede var der lunt og stille vejr. Søren og vi 4 piger roede i “SKANDERBORG” og Valdemar, Mogens og Niels i “PARADISET”: Første styrmandsskift var omkring Vestermølle, PARADISET skiftede styrmand igen ved Skårup, det var her båden kæntrede. SØREN HAR ØJNE I NAKKEN; Selv om Søren sad med ryggen til, var det ham der opdagede problemerne i “PARADISET” herefter smældede hans kommandoer omkring os. Jeg ved nu heller ikke, hvor let det var for Søren- 3 mand i vandet og 4 rorere i “SKANDERBORG”, hvoraf de 2 ikke er frigivet og ingen har styrmandsprøve - altså nybegyndere. Da vi nåede” PARADISET” var båden vendt, Niels var kommet op ved egen hjælp og øsede, alle havde det godt. Vi samlede alle løsd...
Kommentarer
Send en kommentar