Talepapirer

 



Talepapir til mors begravelse.

Mor er født og opvokset i en grundtvigiansk frimenighed. Menigheden havde egen friskole og skolelærer. Lærer Andersens undervisning byggede på Christens Kolds nyskabende tanker om en friskole. Lærer Andersen tog ofte børnene ud i skov og mark, så de tilegnede sig lærdom gennem oplevelse og fortælling. Agnethe fortalte os meget om lærer Andersen. 

Menigheden have også egen præst. Pastor Enrico Bjerre underviste børnene i kristendom, en opgave der mestendels gik på at hjælpe ham med jordbærplukning og skæring af grønsager til salg. Vi blev viet af pastor Bjerre i Hundborg Kirke. 

Agnethe fik to semestre på Snoghøj. Det var ikke kun en gymnastikskole. Det var også højskole. Højskoler dengang underviste ikke i løsninger, men oplivede unge mennesker i troen på sig selv, på at de kunne udrette noget. Eleverne skulle vende tilbage til deres hjemstavn som foregangsmænd for fællesskabet. Det var sådan en ung kvinde, jeg lærte at kende. 

Agnethe er kristen, men ikke meget for kapeller eller præster i al almindelighed. Bortset fra pastor Bjerre var Thorkild Grosbøll den eneste, hun talte om – især da han efter udgivelse af En Sten i Skoen faldt i unåde hos sin biskop i Helsingør. Det fik ministeriet til at flytte tilsynet over til biskop Jan Lindhardt i Roskilde. Når det optog os så meget, hænger det sammen med, at Thorkild Grosbøll er vokset op på Støvring Højskole, hvor faderen Poul Grosbøll var forstander. Det var Poul Grosbøll, der optog Agnethe som elev og lærerinde ved Støvring Højskole midt 50’erne. Poul Grosbøll blev senere valgmenighedspræst ved Thorsted og Hundborg Frimenigheder i Thy – ligesom pastor Bjerre. 

Når Grosbøll optog os så meget, hænger det også sammen med, at han er den teolog, vi kender, der deler vor opfattelse af kristendom – en moderne version uden plads til det overnaturlige og uforståelige. Første Mosebog ser vi som et fantastisk eventyr, en fabel, men finder det fundamentalt forkert, når der i skabelses­beretningen står ”Og Gud skabte Mennesket i sit Billede”. Det er jo lige modsat. Ethvert menneske danner selv sit helt eget billede af Vorherre - ens bedre jeg. Det billede eksisterer ikke uden for én selv og kan ikke anfægtes. 

Agnethe blev præget af selvbevidsthed og frisind, af livsmod og engagement. For hende var virksomhed selve livet. Det gjaldt om at yde noget og være til stede i sit eget liv. Agnethe lever videre i vore tanker. For vi, som har levet og boet sammen med hende, vil hun leve for evigt.

 

Agnethe ved klaveret. Hendes søster Ruth på fløjen.


Talepapir til Agnethe ved vort diamantbryllup



Godt 20.000 gange har Nethe og jeg spist morgenmad sammen. Godt I ville komme og spise med i dag. 

Nu kommer vi begge fra landet, hvor ordet ”ferie” først blev kendt efter krigen i sin nuværende betydning. I skolerne have de store klasser fri i sommerhalvåret for at kunne hjælpe til med markarbejdet og alle havde fri, til der var indhøstet og igen når kartoflerne skulle tages op. Ikke sært går meget af vor samtale på arbejdet og forretninger – det blev aldrig noget, der bare skulle overstås – det var selve livet. 

Og så er der projekterne, som der har været en del af. Det seneste – et nyt badeværelse – repræsenterer en teknologisk udvikling. Mit barndomshjem fik sognets første vand­skyllende kloset til familiens brug. Pigen have sit eget ude ved hønsene med en spand kalk og en telefonbog på væggen. Karlene brugte hestestalden. Hestene fik nemlig enghø og man blev ikke gammel førend man lærte forskellen på det bløde enghø og det stive markhø. 

Nu får vi hjemmelavet modstrømsvarmeveksler drevet af en Lindab kanalventilator med EC-motor styret af Intelligent House Control og ægte japansk TOTO Washlet - i stedet for enghø. 

Barndommens badeværelse – ja værelser i det hele taget – var uopvarmede og uisolerede. På dette punkt er der sket meget. Ved gavlen står et læs hårdt Bakelitskum fra Belgien og et læs skærmtegl er lige kommet fra München. For de teknisk interesserede er der et par prøver i bryggerset. 

Vi taler stadig nordenfjords dialekt. Er førkrigsbørn. Aldrig et gnubbet ord. Let til enighed. Samme observans. Fuld opbakning til hinandens forehavender. Og vigtigst af alt, så bliver vi mere og mere glade for hinanden som årene går.

Lykønskning fra Dronning Margrethe.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Agnethe

En Kæntring