Talepapirer
Talepapir til mors begravelse.
Mor er født og opvokset i en grundtvigiansk frimenighed. Menigheden havde egen
friskole og skolelærer. Lærer Andersens undervisning byggede på Christens
Kolds nyskabende tanker om en friskole. Lærer Andersen tog ofte børnene ud i
skov og mark, så de tilegnede sig lærdom gennem oplevelse og fortælling.
Agnethe fortalte os meget om lærer Andersen.
Menigheden have også egen præst. Pastor Enrico Bjerre underviste børnene i
kristendom, en opgave der mestendels gik på at hjælpe ham med jordbærplukning
og skæring af grønsager til salg. Vi blev viet af pastor Bjerre i Hundborg
Kirke.
Agnethe fik to semestre på Snoghøj. Det var ikke kun en gymnastikskole. Det
var også højskole. Højskoler dengang underviste ikke i løsninger, men oplivede
unge mennesker i troen på sig selv, på at de kunne udrette noget. Eleverne
skulle vende tilbage til deres hjemstavn som foregangsmænd for fællesskabet.
Det var sådan en ung kvinde, jeg lærte at kende.
Agnethe er kristen, men ikke meget for kapeller eller præster i al
almindelighed. Bortset fra pastor Bjerre var Thorkild Grosbøll den eneste, hun
talte om – især da han efter udgivelse af En Sten i Skoen faldt i unåde hos
sin biskop i Helsingør. Det fik ministeriet til at flytte tilsynet over til
biskop Jan Lindhardt i Roskilde. Når det optog os så meget, hænger det sammen
med, at Thorkild Grosbøll er vokset op på Støvring Højskole, hvor faderen Poul
Grosbøll var forstander. Det var Poul Grosbøll, der optog Agnethe som elev og
lærerinde ved Støvring Højskole midt 50’erne. Poul Grosbøll blev senere
valgmenighedspræst ved Thorsted og Hundborg Frimenigheder i Thy – ligesom
pastor Bjerre.
Når Grosbøll optog os så meget, hænger det også sammen med, at han er den
teolog, vi kender, der deler vor opfattelse af kristendom – en moderne version
uden plads til det overnaturlige og uforståelige. Første Mosebog ser vi som et
fantastisk eventyr, en fabel, men finder det fundamentalt forkert, når der i
skabelsesberetningen står ”Og Gud skabte Mennesket i sit Billede”. Det er jo
lige modsat. Ethvert menneske danner selv sit helt eget billede af Vorherre -
ens bedre jeg. Det billede eksisterer ikke uden for én selv og kan ikke
anfægtes.
Agnethe blev præget af selvbevidsthed og frisind, af livsmod og engagement.
For hende var virksomhed selve livet. Det gjaldt om at yde noget og være til
stede i sit eget liv. Agnethe lever videre i vore tanker. For vi, som har
levet og boet sammen med hende, vil hun leve for evigt.
![]() |
Agnethe ved klaveret. Hendes søster Ruth på fløjen. |
Talepapir til Agnethe ved vort diamantbryllup
Godt 20.000 gange har Nethe og jeg spist morgenmad sammen. Godt I ville
komme og spise med i dag.
Nu kommer vi begge fra landet, hvor ordet ”ferie” først blev kendt efter
krigen i sin nuværende betydning. I skolerne have de store klasser fri i
sommerhalvåret for at kunne hjælpe til med markarbejdet og alle havde fri,
til der var indhøstet og igen når kartoflerne skulle tages op. Ikke sært
går meget af vor samtale på arbejdet og forretninger – det blev aldrig
noget, der bare skulle overstås – det var selve livet.
Og så er der projekterne, som der har været en del af. Det seneste – et
nyt badeværelse – repræsenterer en teknologisk udvikling. Mit barndomshjem
fik sognets første vandskyllende kloset til familiens brug. Pigen have
sit eget ude ved hønsene med en spand kalk og en telefonbog på væggen.
Karlene brugte hestestalden. Hestene fik nemlig enghø og man blev ikke
gammel førend man lærte forskellen på det bløde enghø og det stive
markhø.
Nu får vi hjemmelavet modstrømsvarmeveksler drevet af en Lindab
kanalventilator med EC-motor styret af Intelligent House Control og ægte
japansk TOTO Washlet - i stedet for enghø.
Barndommens badeværelse – ja værelser i det hele taget – var uopvarmede og
uisolerede. På dette punkt er der sket meget. Ved gavlen står et læs hårdt
Bakelitskum fra Belgien og et læs skærmtegl er lige kommet fra München.
For de teknisk interesserede er der et par prøver i bryggerset.
Vi taler stadig nordenfjords dialekt. Er førkrigsbørn. Aldrig et gnubbet
ord. Let til enighed. Samme observans. Fuld opbakning til hinandens
forehavender. Og vigtigst af alt, så bliver vi mere og mere glade for
hinanden som årene går.
Lykønskning fra Dronning Margrethe.
Kommentarer
Send en kommentar