Nål og Tråd

Agnethe

Under krigen måtte Agnethes farmor Maren forlade Hanstholm på grund af tyskerne. Hun tog ophold hos Thorvald og Dagmar og fik soveværelset stillet til rådighed. Det lå lige ud til køkkenet, så hun kunne følge med i arbejdet. Thorvald slog så et nyt kammer op på loftet til sig og Dagmar. Det blev senere pigeværelse for Ruth og Agnethe.

Bedstemor var fantastisk til at spinde. Hun kunne spinde den fineste tråd og folk fra byen kom med deres uld og fik hende til at spinde det til garn. Agnethe var jo kun en lille pige dengang og hun holdt af at være hos bedstemor og fik lært at spinde. I en lejlighedssang til hendes 50-årsdag står der i et vers: 

"Hos Bedste hun lov fik at karte uld,

at spinde trisser af tråde fuld.

De tråde, de væved i barnets sind

de skønneste former i tankespind.".

Da hun bliver 14 kommer hun i lærer (1950-1954) hos storesøster Ruth, der har lavet systue ovenpå i hjemmet. Lærertiden er fire år og afsluttes med et tilskærerkursus i Thisted (1955) - Agnethe er nu udlært dameskrædder med flair for forretning og det bliver hendes levebrød.

Hun efteruddanner sig med fagmetodiske kurser (240 timer 1955-1957) for bedre at magte de mange kurser som underviser i Skanderborg Amts Husmoderforeninger. Det bliver begyndelsen på en endeløs kæde af efteruddannelse som fortsætter arbejdslivet igennem. Fra 1957 til 1961 underviser hun ca. 600 timer årligt.

Om sommeren i disse år tager Agnethe arbejde i København på byens fineste systue. Senere tager hendes forretning med snitmønstre fart. Hør bare her:

Hun skabte til borger og kongens hof 

så skønne klæder af vævet stof. 

I østjyske amter og udenlands 

titusinder gav hun for snittet sans. 

Vævestue med kontremarchvæv

I 1966 bygger vi en vinkelfløj til huset for at skaffe plads til en kontremarchvæv. Det slår ikke til, så i 1974 bygger vi ovenpå, så Agnethe får et rigtigt værksted med plads til både væv, spinderok og stort tilskærerbord til hendes omsiggribende forretning med snitmønstre.

Den halve by gik til syning hos Agnethe i Ungdomsskolen. Hun lærte de unge piger, at de gerne måtte lave fejl. “Det må godt kunne ses, at det er håndarbejde” fik de at vide. Blev det for slemt, viste hun dem hvorledes de kunne rette for hvilken fejl, de end måtte lave. Selv var hun lige fornøjet med at pille op, som at sømme.

 

I 1964 tager arbejdet en drejning og hun starter i Skanderborg Amt som fagkonsulent  i Fritidsundervisning med syning som speciale. Fire dage om ugen. De andre tre har hun til sit eget. Det fortsætter, da Aarhus og Skanderborg amter bliver lagt sammen. I 1986 skifter hun nok en gang og bliver skoleleder hos FOF med ansvar for fritidsundervisningnen i syning og bevægelsesfag. Det bliver hendes sidste ansættelse og stopper i 1996, da hun er 62 år.

Skals Håndarbejdsskole. Agnethe sad i skolens bestyrelse i mange år, lige indtil den blev selvejende.

Nethe er håndværker med en løbebane skabt i barneårene. Som voksen fyldte håndværket hendes liv. Hun delte denne hendes verden med nogle få kvinder. En af dem - Gunnild Gaardsdal - var stifter og ejer af Skals Håndarbejdsskole - rammen om det absolut ypperste i faget. Sekstusinde kom hvert år for at se udstilling af elevarbejder. Gunnild fik et ridderkors for sit virke efter dronningens helt eget valg. Agnethe sad i skolens bestyrelse i mange år og sammen fik de fastholdt en dansk håndarbejdstradition mange årtier frem. Det blev befordret af en tredje kvinde - Erika Jensen i undervisningsministeriet – endnu et navn vi alle lærte at kende i familien. I sådanne grupperinger af stærke højskolekvinder følte Agnethe sig blandt ligesindede og var en vedholdende fortaler for håndarbejdet. 

 
Lad mig givet et eksempel på, hvad det vil sige. Agnethe er udlært dameskrædder og hendes ambition var at lave sit eget tøj helt fra grunden. Vi var på nippet til eget fårehold for at få nogle særlige typer uld, men min søster kom os til hjælp. Hun havde samlet ham fra forskellige fåreracer i Vendsyssel og havde et halvhundrede fåreham liggende som Agnethe måtte få. 

 

Et stykke overtøj skabt fra grunden direkte fra en fåreham.
Et mageløst mesterstykke.

Først skulle hammen vaskes. Det skete med uldens egen sæbe dannet med soda. Så blev ulden tørret og sorteret. Først da kunne kartningen begynde. Med karterne dannedes tøjer, der skulle være lette, gennemsigtige og fejlfri. Med et bjerg af tøjer kunne spiningen begynde. Tråden skulle være så jævn som fingrene magtede. Garnet blev vundet op i nøgler og trendgarnet på trendbord. Så skulle væven sættes op - et arbejde, der tog dage. Med væven opsat kunne den mere trivielle vævning begynde. Til sidst var bommen fyldt med det dejligste klæde. Mønstrene blev tegnet ud og klædet klippet. Så fulgte sømning, foring, presning og garnering - en klædning var skabt helt fra grunden.

Det kunne Agnethe. Hun syede alt vort tøj, vævede husets tekstiler. I de unge år kunne hun ganske glemme tiden og syede natten igennem til den nye dag. Det trættede hende tilsyneladende ikke. Senere blev det hendes kæreste aftensyssel at brodere, lave patchwork og håndgerning i det hele taget.

---

“