Hos Adele

 Agnethe og jeg bliver forlovet 30. juni 1956 og vi forlader begge Hundborg. Agnethe flytter ind hos Adele i Skanderborg sammen med storesøster Ruth og jeg lejer mig ind hos fru Lohmann på Østerbro.

I E Ohlsensgade hos fru. Lohmann, 1956

 

I E Ohlsensgade, Østerbro, 1956.

Et møbleret værelse hos fru. Lohmann med seng, kommode, stol og kakkelovn. Kommoden tjente både som skrivebord og madskab. I øverste skuffe var der rugbrød og spegepølse. 70 kr./md. inklusiv lys men uden ilding.

 

Agnethe på besøg på Østerbro, 1956.
Nethe besøger mig på I E Ohlsensgade. Jeg er lige kommet til København for at læse. Nethe bor stadig hjemme i Hundborg og er endnu ikke flyttet hjemmefra. Det gør hun så om efteråret og starter kursusvirksomhed i Skanderborg Amt sammen med sin storesøster Ruth.

 

Jeg besøger hende senere i Skanderborg, da hun bor på kvisten sammen med Ruth hos Adele på Møllegade. Det er de to eneste gange, vi ser hinanden efter jeg forlod Hundborg og inden vi bliver ringforlovede Nytårsaften.

 

Jeg havde glædet mig til hendes komme. Havde købt et lille avisbord med glasplade og en lille blomstervase, så jeg kunne byde på kaffe. Jeg inviterede hende på middag hos KAR (Kvindernes Alkoholfrie Restaurant).  


Møllegade hos Adele, 1956.

Agnethe og Ruth ovenpå hos Adele, 1956.

Agnethe flytter hjemmefra og ind hos storesøster Ruth, der året forinden havde lejet et tagværelse hos Adele på Møllegade. Rummet har kakkelovn ligesom rummet på I E Ohlsensgade. Der findes bord og seng. Fra værelset er der direkte dør til et aflukke under skråvægen - lidt mere end blot en alkove - nærmest som et lugar. Her indretter Nethe sig med en seng. Ingen af os har TV.

Ikke sært, at søstrene året efter lejer sig ind hos genboen - smed Jørgen Madsen - hvor der både er centralvarme og to pænt store værelser med et rigtigt tekøkken - til 35 kr./mdr. 

Udstilling af elevarbejder
Søstrene lejer en Folkevogn hos Iversen på P B Lundsvej, så de let kan komme rundt i amtet og undervise i kjolesyning i de mange foreninger.

De kan begge forsørge sig selv til hver en tid. De er begge flotte gymnastikpiger, men Nethes uddannelse som delingsfører på Snoghøj Idrætshøjskole slår hele tiden igennem. Det er hende, der lejer bilen. Det er hende, der er chauffør. Er den lokale avis på kursus-besøg, er det Nethe, der står forrest og siger noget. Nethe er den ranke atlet, den i alle og enhver henseende robuste med et formidabelt gåpåmod og en smittende livsglæde. 



Memories
Light the corners of my mind
Misty watercolor memories
Of the way we were 
Scattered pictures
Of the smiles we left behind
Smiles we gave to one another
For the way we were 
Can it be that it was all so simple then?
Or has time re-written every line?
If we had the chance to do it all again
Tell me, would we?
Could we? 
Memories
May be beautiful and yet
What's too painful to remember
We simply to choose to forget 
So it's the laughter
We will remember
Whenever we remember
The way we were
The way we were
Songwriters: Bergman Alan / Bergman Marilyn / Hamlisch Marvin


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Agnethe

En Kæntring